Posts Tagged ‘virtuel undervisning’

h1

Ledelse af grænseoverskridende undervisning

October 6, 2014

Afsluttende rapport fra GNU-ledelsesaktiviteterne og ledelsesforskningen i det treårige projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning.

GNU-projektet er et bruger-drevet udviklingsprojekt, hvor 14 nordiske skoler i samarbejde med forskere fra 5 professionshøjskoler i Danmark, Norge og Sverige har udviklet, planlagt, afprøvet og videreudviklet fælles grænseoverskridende nordiske undervisningsaktiviteter i fagene modersmål, science/naturfag, historie/samfundsfag og matematik – understøttet af nye teknologier. Konkret har projektet etableret en række virtuelle ”nordiske klasser”, hvor svenske, norske og danske elever er blevet undervist samtidigt af en fælles gruppe af nordiske lærere.

Denne rapport præsenterer arbejdet med skoleudvikling via grænseoverskridende nordiske undervisningsaktiviteter, og rapporten er først og fremmest skrevet til skoler, skoleledere og kommunale aktører.

Advertisements
h1

Projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning afslutningskonference

August 15, 2014

Konferencen formidler de vigtigste erfaringer fra projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning med henblik på at inspirere andre skoler til at gå i gang med et grænseoverskridende undervisningssamarbejde understøttet af digitale teknologier.

Elever, lærere, skoleledere og forskere fra Norge, Sverige og Danmark fortæller om:

  • Digitale potentialer, organisatoriske udfordringer
    og et grænseoverskridende samarbejde i
    matematik, science, modersmål og historie/samfundsfag fra 4.-7. klassetrin.

Torsdag den 11. september, 2014 kl. 09.00-14.00

Roskilde Kongres- & Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Det er gratis at deltage. Informationer om program og tilmelding. Bemærk seneste tilmelding 17. august.

Det er muligt at tilgå tre af konferencens oplæg over nettet, idet disse oplæg livestreames. Ved tilmelding til konferencen markeres dette ønske. Online deltagerne får pr mail tilsendt et link til det online konferencerum, hvor oplæg kan tilgås på konferencedagen.