September 2013 – december 2014 udvikler og forsker UCSJ og RUC i gratis og fleksible måder at udbyde uddannelse på via MOOCs (Multiple Open Online Courses – se evt. denne danske introduktion til fænomenet i UC-sektoren).
MOOC-projektet er en del af et større innovationsprojekt “Læring Uden Grænser” – (LUG – delprojekt A – Uddannelsesinstitutionelle Grænser) støttet af den Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Projektet undersøger hvordan digitale teknologier og nye koblinger i form af netværk- og institutionssamarbejde kan mindske grænser for læring i Region Sjælland.
Den næste år udvikles og udbydes en række MOOCs (se http://moocz.dk/), der skal generere og formidle ny viden om, hvordan MOOCs kan udvikles på måder, så også regionale hensyn tages.
Udviklingen af og forskningen i Videnskabsteori MOOC’en (den case jeg arbejder med) tager afsæt i et nært samarbejde mellem Center for Videreuddannelse og Education Lab – forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign, Afdeling for Forskning og Innovation, University College Sjælland. I Videnskabsteori MOOC projektet arbejder vi med et undersøgelsesdesign, der bl.a. trækker på inspiration fra design baseret forskning og Education Labs innovationsmodel (for en introduktion til denne se). Det betyder, at vi bl.a. benytter forskellige deltagerinvolverende og etnografisk inspirerede metoder i en løbende re-designproces. I arbejdet med Videnskabsteori MOOC’en vil vi operere med fire versioneringer i perioden fra september 2013 – december 2014.
MOOC projektet skal munde ud i en række designprincipper for hvordan regionale MOOCs kan udvikles og drives.
Dette blogindlæg beskriver nogle af vores foreløbige afsæt for undersøgelsesdesignet til den første MOOC i Videnskabsteori (PD modul). Undersøgelsesdesignet er også (foreløbigt) sammenfattet i en delrapport (UCSJ, februar 2014).
Videnskabsteori MOOC’en åbnede for tilmelding d. 3. marts 2014. Selve MOOC’en begynder d. 17. marts og strækker sig over 8 uger.
Videnskabsteori udbydes som et gratis, kursusforløb, hvor enhver kan tilmelde sig et forløb, der især retter sig mod professionsuddannelserne. MOOC’en bygger på elementer fra forskellige diplommoduler.
Der mangler MOOC studier, der inkluderer uddannelsesdesign som emergerende i konkrete uddannelsesforløb, og MOOC studier, der forholder sig til konkrete og forskellige personers heterogene læringsveje. Endvidere mangler der case studier, der også konceptualiserer samspillet mellem læring, de lærende og MOOCs i praksis, på nye måder, der ikke kun favner de (måske) få deltagere der følger forløbet som det er tænkt og udbydes fra A-Z.
Forskningen i og arbejdet med udviklingen af uddannelsesdesigns til MOOCs er en kompliceret affære – ligesom al anden forskning i og udvikling af uddannelsesdesigns – der knytter an til forskellige teoretiske, videns- og teknologifilosofiske samt pædagogisk-didaktiske, uddannelsesinstitutionelle og metodiske grundudgangspunkter.
Videnskabsteori MOOC’en og arbejdet med denne case skal forstås med afsæt i post-MOOC-hype landskabet (se evt. også mit blogindlæg “MOOCs – tracing a phenomenon multiple“). Det betyder helt konkret, at arbejdet med udviklingen af Videnskabsteori MOOC’en skal bidrage til de nyere bevægelser hen imod at nuancere vores forståelser og konceptualiseringer af MOOCs og uddannelsesdesign, og hvordan forskellige MOOC designs aktualiseres som relevante i praksis, og – navnlig – hvordan udviklingen af disse nye uddannelsesdesigns hænger sammen med udviklingen af læringsmuligheder for konkrete MOOC deltagere i praksis. Det vil sige, at vi har som ambition at situere Videnskabsteori MOOC’en i forhold til forskellige MOOC deltageres konkrete hverdagsliv, personlige interesser, forudsætninger, deltagelsespraksisser, -muligheder, læringsbehov og personlige målsætninger.
Hertil kan føjes, at MOOC litteraturen hidtil primært har beskæftiget sig med universitetsuddannelse, og der er stort set ikke skrevet noget om MOOCs i en dansk sammenhæng. Kjærgaard et al. (2013) leverer et første dansk bidrag, der beskriver udviklingen indenfor MOOCs og kobler MOOCs med professionshøjskolerne i Danmark. Både i denne nyere danske artikel og mere generelt i MOOC litteraturen ses en tendens til at overse læring som centralt begreb og hovedudfordring (se evt. dette interessante interview med flere centrale MOOC udviklere, forskere og udbydere i verden). Læringsteoretiske diskussioner er generelt en mangelvare i såvel MOOC mediediskursen som i MOOC litteraturen, hvor læring ofte sættes lig med deltagelse, og der antages at være et 1-1, umiddelbart, dekontekstualiseret og akulturelt forhold mellem fri/gratis/åben uddannelse og læring. Det er måske en af grundende til at det faglige indhold ligeledes sjældent er i fokus i MOOC litteraturen.
Vi betragter det som en væsentlig del af et bidrag til en kontekstualiseret videreudvikling af forskning i og udvikling af MOOCs, at udviklingen af nye uddannelsesdesigns og tilhørende designprincipper knytter an til såvel uddannelsesform som fagligt indhold. Set ud fra et situeret perspektiv på læring (Lave og Wenger, 1991), må det betragtes som afgørende at betragte læring, uddannelsesform og indhold som nært forbundet.
Udgangspunktet for igangsættelse af arbejdet med udvikling og udbud af Videnskabsteori MOOC’en har således været et ønske om at udforske de uudnyttede potentialer der kan findes i koblingerne mellem eksisterende formelle uddannelsestilbud og læringsbehov i University College Sjælland (UCSJ.dk) og uformelle uddannelsestilbud og læringsbehov tilknyttet professioner og arbejdsfelter som UCSJ’s uddannelser henvender sig til.
Videnskabsteori MOOC’en skal betragtes som et uddannelseseksperiment, hvis primære mål er at bidrage til etablering af et grundlag for at generere konkret viden om og erfaringer med, hvordan det er muligt med MOOCs at udvide de læringsøkologiske rammer i Region Sjælland via etableringen af disse nye koblinger mellem professionsuddannelser og -arbejde.
Arbejdet med Videnskabsteori MOOC’en har indtil videre været fokuseret på:
1. Opbygning af en Videnskabsteori MOOC
2. Deltagerinvolverende problemidentifikationer og afgrænsninger af innovationspotentiale
3. Deltagerinvolverende udviklinger af det didaktiske design
Vi har udviklet interviewworkshops som en metode til at forbinde ambitionen om 1. dels at blive klogere på, hvordan videnskabsteori forbinder sig til deltagernes hverdag, 2. dels hvordan Videnskabsteori MOOC’en og dens relevans i hverdagen opleves af deltagerne, og 3. hvordan videreudviklinger af Videnskabsteori MOOC’en kan funderes i 1. og 2.
Videnskabsteori MOOC undersøgelsesdesignet er kvalitativt i udgangspunktet. Der findes ikke et solidt vidensgrundlag for kvalitativ forskning i MOOCs som vi kan basere vores undersøgelsesdesign på. Derfor skal designet – ligesom vores arbejde med udvikling af MOOCs – betragtes som eksperimentelt, og det består (indtil videre) af følgende delelementer:
– Entry og exit surveys
– Deltagernes digitale logbog
– Virtuelle fokuserede enkelt og gruppe interviewworkshops med heterogene deltagere
– Virtuel etnografi (processuelle og kontekstuelle dokumentationer af online aktiviteter, MOOC versioneringerne, deltagernes opgavebesvarelser, quiz besvarelser, peer evalueringer mm.)
Design baseret forskning kritiseres indimellem for at være positivistisk anlagt. Det er væsentligt at understrege, at design baseret forskning – ligesom andre forskningstilgange – er en betegnelse der dækker over mange forskellige teoretiske inspirationskilder, metodiske tilgange og – ikke mindst formål. I arbejdet med Videnskabsteori MOOC’en henter vi inspiration i situeret, distribueret og relationel læringsteori og en relationel materialistisk teknologiforståelse.
Mikalas Klumme 