h1

Forestillinger om it- og mediekompetencer

Denne side skal betragtes som work-in-progress…

Forestillinger om it- og mediekompetencer
I bl.a. Computerworld har der været skrevet om at teste folkeskoleelevernes it-kompetencer nationalt (se fx
http://www.computerworld.dk/art/40941?a=related&i=42364). Anledningen har været Undervisningsminister Bertel Haarder’s tale på CIO’s årsmøde i slutningen af august 2007. Ifølge et udkast til hans tale, som jeg har fået tilsendt fra Undervisningsministeriet (med understregning af, at ministeren ikke nødvendigvis har fulgt manuskriptet), så skulle ministeren med reference til Lars Goldschmidt have sagt, at man ”får det man måler på” og at vi måske skal begynde at måle elevernes it-kompetencer. Det er ligegyldigt om det præcist var det, som ministeren sagde! Det interessante for mig at se er, at Undervisningsministeriet igen har fokus på at måle, og at denne gang handler det om it-kompetencer.

Én forestilling kan altså være, at it-kompetencer er noget, der umiddelbart kan måles og generaliseres.

Denne antagelse deles af Teknologisk Institut, der har offentliggjort en rapport om ”Borgernes IKT-færdigheder i Danmark” (2007). En af rapportens hovedkonklusioner er, at ca. 40 % af danskerne kan kategoriseres som it-analfabeter.

En anden forestilling der ofte knytter sig til it-kompetencer er at man kan lære disse via særlige kørekort. Det være sig de mere tekniske PC-kørekort såvel som de pædagogiske it-kørekort – begge er meget udbredt i Danmark. Ifølge ”National strategi for ikt-støttet læring” (IT- og Telestyrelsen, 2007) har ca. ”50.000 lærere på tværs af uddannelsesområder” taget det pædagogiske IT-kørekort. Alligevel viser evalueringerne af de pædagogiske IT-kørekort kursers effekt, at lærerne ”føler sig stadig ikke trygge nok til at bruge IKT mere intensivt sammen med eleverne og de studerende” (kap. 2).

Hvad er det vi taler om?
It-kompetencer, ikt-færdigheder, digitale kompetencer, medie kompetencer, digital literacy… listen er lang – kært barn har mange navne. Det er imidlertid langt fra sikkert, at de forskellige navne dækker over de samme forestillinger om, hvad det handler om. Desværre ses sjældent i den offentlige debat, at selve begrebet bliver genstand for kritiske refleksioner.


Når det handler om it-kompetencer er der i det hele taget meget fokus på generiske færdigheder, test og måling. Der skelnes ikke nødvendigvis mellem variationer-af-kompetente-personer-i-praksis, men fokuseres ofte på generelle-kompetencer-løsrevet-fra-personer-i-praksis.

Faren ved at måle…
Faren ved at måle er, at der i praksis kommer uforholdsmæssigt meget fokus på det der måles, og dermed reduceres praksis til at opfylde målekriterier frem for at have som mål fx at udvikle kompetente og kreative fremtidsborgere bl.a. via it og digitale medier. Et tidligere forskningsprojekt om Dansk IT’s Junior PC-Kørekort (Hansbøl, M. & Mathiasen, H., DPU, 2003) har dokumenteret, at det er uhyre komplekst at forestille sig og måske ligefrem uhensigtsmæssigt at måle it-kompetencer.

Det er relevant at have fokus på it-kompetencer og læring med it og digitale medier i Danmark. Men man kan ikke kalde håndteringen af it og digitale medier for én kulturteknik på samme måde som man fx har forsøgt at gøre det i forhold til at læse, skrive og regne. Der eksisterer store udfordringer, når vi taler om at udvikle it- og medie-kompetencer. Det er nemlig ikke bare muligt at reducere disse til fx PC-kørekort færdigheder. Problemet er, som Helle Mathiasen og undertegnede tidligere har argumenteret, at man med it-baserede standardiserede test af it-færdigheder ikke kan undgå at skabe en særlig skolekulturel tilgang til it-kompetencer, hvor man løsriver færdighederne fra praksis og de sammenhænge som de i øvrigt indgår i og på tværs af.

Forskellige danske og internationale undersøgelser (fx Mediappro 2006) har vist, at børn og unge i høj grad får erfaringer med it og digitale medier udenfor skolesammenhænge. Herudover, har de fleste mennesker en eksplorativ tilgang til it, hvilket betyder, at når vi agerer med it, så lærer vi i høj grad mens vi handler. Dermed virker det formålsløst at ville teste it-kompetencer fx i uddannelserne. En sådan tilgang vil uundgåeligt medføre, at fokus flyttes fra at lære, mens man handler med it – til at handle ud fra det, man har lært! Dermed begrænses kreativiteten og vi vil måske udvikle en generation af it-brugere, som ikke tænker kreativt.

Test og måling medfører endvidere standardisering, og dermed også fastfrysning af it-kompetencer. Når man taler om at måle, vil en typisk metode være indførslen af (inter)nationale sammenlignelige test af it-kompetencer, hvilket vil være ensbetydende med, at vi indfører nogle almene og fælles kulturelle måder at handle med, vide om og forstå it i undervisningen på. Spørgsmålet er om denne måde at fastlåse it-kompetencer på er hensigtsmæssig?

It-kompetencer og/eller kompetente subjekter?
Tine Jensen (RUC, 2005) anvender begrebet ”kompetente subjekter” i sin ph.d.-afhandling med titlen ”Variations of the Fifth Dimension – competences – computers – subjectivities”. Hendes begreb er interessant, fordi vi med fokus på it-kompetencer måske lidt for nemt får fokus på bestemte generalisérbare kompetencer, frem for at rette blikket mod variationen og mangfoldigheden af kompetente personer i praksis. Det kunne være interessant at se, hvad vi ville finde, hvis vi fokuserede på kompetente personer i stedet for at være på jagt efter standardisér- og målbare færdigheder og kompetencer. Et sådan perspektiv ville inkludere et fokus på, hvordan de teknologier vi omgiver os med, og fx introducerer i uddannelsessammenhænge, også er med til at konstruere lærere og elever som kompetente personer.

Vi skaber kompetencer
Vi iagttager ikke, vi skaber! Det er en central pointe. Teknologier udbredes ikke bare. Vi benytter dem, herigennem foldes de ud som teknologier-i-praksis. Herudover, så findes it-kompetencer ikke bare et sted derude, hvor de venter på at vi iagttager dem. Vi skaber it-kompetencer via vores målemetoder. Med kortlægninger – ofte kvantitativt orienterede (hvor mange, hvor meget, hvor ofte) – forestiller man sig at man kan definere objektivt, hvad der er værd at vurdere, og derefter måle og kvantificere dette i realistiske tal og opgørelser. I stedet for at se på de virkeligheder som udfoldes i praksis, bliver praksis vurderet ud fra en a priori forståelse af, hvad der er værd at vurdere.

Undersøgelsen af Borgernes IKT-færdigheder i Danmark 2007 er først og fremmest en telefonsurvey, hvor 1547 borgere over 16 år har vurderet deres rutine og erfaring med 34 forskellige såkaldt generiske IKT-færdigheder. Problemet med denne form for undersøgelse er bl.a., at de mennesker man spørger ikke vurderer deres kompetencer med afsæt i en gængs standard! Dvs. at der meget vel kan være personer, der bruger it mere såvel som personer der bruger it mindre end det udtryk, som rapporten giver. En del af problemet opstår, når man vil kvantificere it-kompetencer… Hvor meget skal man bruge it? Hvor meget giver mening? Set i forhold til hvem, hvad, hvornår, hvordan og hvorfor? Færdighederne bliver de-kontekstualiseret.

En verden i konstant bevægelse
Udvalgte såkaldt generiske færdigheder og brug af it-funktioner som fx e-mail, er ikke nødvendigvis lige relevant for alle uafhængigt af tid og rum. Hvorfor er det væsentligt at kunne gøre sådan og sådan, hvis ens virkelighed ikke gør det nødvendigt?

Der er heller ingen grund til at tro, at it-kompetencer i sig selv er nok til at etablere en person som kompetent….

En kompetent person er en person, der udfører sig selv, men ydermere udføres som kompetent i og på tværs af forskellige sociomaterielle handlesammenhænge i tid og rum.

Det er ikke nok at kunne skrive en e-mail, hvis ikke man ved, hvad man kan/skal/bør gøre ved den på de rigtige tidspunkter.

Hvordan er vores evne til at forudsige hvordan verden ser ud om 5 år? For 5 år siden var der stort set ingen almindelige borgere der vidste hvad intranet og videndelingssystemer var. Web 2.0 og Second Life eksisterede ikke i vores horisont.

I undersøgelsen af borgernes ikt-færdigheder konkluderes bl.a. at ”… manglende oplevede behov er blandt de allervigtigste barrierer…” (s.6) – barriere eller realitet? Forskellige realiteter og dermed også forskellige behov? Man kan stille spørgsmålstegn ved om der er realiteter, som kan siges at være uhensigtsmæssige… men man kan ikke bare konkludere, at fordi der er personer med anderledes realiteter end dem, som vi vurderer som ’best practice’, at så er det en barriere… barriere for hvad… måske er det slet ikke nødvendigt og aktuelt? Måske ser deres liv anderledes ud om 1 år?

Hvem ved… ?

Andre forestillinger og perspektiver
Der findes mange forskellige forsøg på at definere it- og mediekompetencer og – ikke mindst – forsøg på at forudsige, hvilke kompetencer der er centrale i det 21. Århundrede. Fx er det både relevant at betragte forskellige forskningsbaserede forsøg på at begrebsliggøre it- og mediekompetencer (se fx tidsskriftet ”Digital Kompetanse”:
http://www.itu.no/tidsskrift/1163414860.5/view ), og herudover er det også relevant at se på it- og mediekompetencer fra et erhvervslivsperspektiv (se fx rapporten ”E-business and ICT Skills in Europe”, 2002: http://ec.europa.eu/enterprise/ict/policy/ict-skills/es-br.pdf).

Jeg arbejder videre…

Hvis du vil vide mere om forskningsrapporten om Junior PC-kørekort og undersøgelsesresultaterne:

Lidt om undersøgelsesresultaterne fra en artikel bragt i Folkeskolen: http://www.dpu.dk/site.aspx?p=7748&newsid1=456&arkiv=1

Selve rapporten: http://www.dpu.dk/site.asp?p=5759

Læs flere af mine indlæg om dette emne:

https://mikalasklumme.wordpress.com/category/surveys-about-it-skills-and-denmark/ og https://mikalasklumme.wordpress.com/2007/12/14/new-it-barometer-and-action-plan-aimed-at-strengthening-basic-it-skills/

On-Line writings – Copyright

The online writings on this website may be cited or briefly quoted in line with the usual academic conventions. You may also copy or download them for your own personal use. However, the writings must not be published elsewhere (e.g. to mailing lists, bulletin boards etc.) without the author’s explicit permission.

Please note that if you copy my writings you must:

• include this copyright note

• you should observe the conventions of academic citation in a version of the following form:

e.g. Hansbøl, Mikala: “Forestillinger om IT- og mediekompetencer”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog https://mikalasklumme.wordpress.com/forestillinger-om-it-og-mediekompetencer/ . Version 11th December 2007. 

2 comments

  1. […] most digitalized society?”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog https://mikalasklumme.wordpress.com/forestillinger-om-it-og-mediekompetencer/ . Version 11th December […]


  2. […] Mikala: “Blackboxing”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog https://mikalasklumme.wordpress.com/forestillinger-om-it-og-mediekompetencer/ . Version 11th December […]



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: