Archive for the ‘Uncategorized’ Category

h1

Robotter i skolen og felten (LOM)

February 8, 2016

Tidsskriftet Læring og Medier (LOM) er ude med nyt temanummer om Robotter i skolen og Robotter i felten: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/issue/view/3265.

Der er mange interessante artikler. Jeg har selv bidraget med en artikel om feltet autisme, robotteknologier: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lom/article/view/22416.

Abstract dansk

Feltet robotteknologier og uddannelse er et mega-expansivt felt. I løbet af kun få år, internationalt og i Danmark, er fokus på uddannelsesrobotter og robotteknologi i uddannelse øget markant. 2015 NMC Technology Outlook rapporten tilbyder et teknologi udsyn i de skandinaviske lande, og her placeres robotteknologi og programmering inden for en fire-fem årig adoptionsperiode. I Danmark igangsætter mange kommuner forsøg med robotteknologi i skoler og dagtilbud, og der investeres i mange forskellige robotteknologier. Området uddannelse og robotteknologi involverer flere forskellige tilgange til udvikling af robotteknologi, nye uddannelsesmuligheder og til at understøtte børn og unge menneskers læring og udvikling. Artiklen diskuterer hvordan robot teknologier relateres som læringsressourcer til feltet autisme og uddannelse. Med fokus på børn og unge diagnosticeret med autisme spektrum forstyrrelser, deres it-interesser og engagementer i innovativ og kreativ læring, argumenterer artiklen for et behov for at udvide tilgangen til dette felt i fremtiden. Artiklen relaterer international forskningslitteratur med fokus på robotteknologi og uddannelse til empiriske eksempler fra forfatterens egen forskning i uddannelse for børn og unge diagnosticeret med autisme spektrum forstyrrelser. Det empiriske afsæt er her læreres og elevers interesser i at arbejde med it (fx robotteknologi).

Abstract engelsk

The field of robot technologies and education is rapidly evolving. Within only a few years, internationally and in Denmark, the focus on educational service robots and educational robotics has become more widespread. The 2015 NMC Technology Outlook report providing a technology outlook on Scandinavian schools places robotics and programming within a four to five year time-to-adoption period. At the moment in Denmark, many municipalities are initiating trials, investing in and engaging a diverse range of robot technologies in both daycare and schools. The field of education and robot technologies involves several very different educational approaches to supporting young people’s learning and development. The paper discusses how robot technologies as learning resources have been related to the field of autism and education, and argues for a need to further expand the areas of application in the future, with a focus on children and young people diagnosed with autism spectrum disorders, their ICT interests and engagement in innovative and creative learning. The paper draws on international research and examples from the author’s own research into education for children and young people diagnosed with autism spectrum disorders, drawing on teachers’ and the students’ interests in working with ICT (e.g. robot technology).

 

h1

Boldic Award Winner 2015

November 11, 2015

skøn overraskelse nu at kunne sige at vores GNU-projekt er Boldic Award 2015 winner: http://www.boldic.org/

h1

KONFERENCE OM ROBOTTER OG MENNESKER 15. DECEMBER 2015 i ROSKILDE

October 27, 2015
  • Hvad er det vi forventer os af robotterne, og hvad kan de gøre ved os?
  • Hvad skal vi bruge dem til og hvordan, og hvor opstår behovet for dem? Hvordan kan de ændre vores måder at have relationer til hinanden på?
  • Hvad kommer robotterne til at betyde for os, og for hvem vi selv kan blive til som mennesker, når de bliver en del af vores måde at være sammen på?
  • Hvad forestiller vi os at de kan bidrage med i for eksempel undervisning og hvordan?

Dette er noget af det der vil blive belyst gennem tre oplæg der alle har robotter og robotteknologi ens betydning som genstandsfelt. De tre oplæg vil blive betonet forskelligt i forhold til teori og praksis men vil alle have vigtige budskaber i forhold til hvordan robotterne er blevet en del af vores hverdagsliv, både i forhold til vores egen identitet, arbejdsredskaber og til undervisning

PROGRAM

9.00 – 9.30
Morgenbord for deltagere

9.30 – 9.45
Velkomst

9.45 – 11.00
Oplæg ved Professor, Dr. Phil.  Dorte Marie Søndergaard, Aarhus Universitet

Normative imitationer og forskydninger i menneske-robot intraaktioner

11.00 – 11.15
Pause

11.15 – 12.30
Oplæg ved Lektor, Gunver Majgaard
 Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet Syddansk Universitet

Ny teknologi og iterative læringsdesign

12.30  – 13.30
Frokost samt robotdemonstrationer

13.30 – 14.45
Oplæg ved Ph.D  forsker og projektleder Mikala Hansbøl, UCSJ

Robotteknologi som uddannelsesteknologi – forskellige veje og læring?
h1

Manifest

August 30, 2015

Jeg fortsætter! Uanset om der findes kræfter i verden, der ikke kan se hvor væsentligt lige netop vores forskningsfelt og min forskning (humanistisk ikt – læring, medier og it, teknologi og uddannelsesdesign) er, så bliver jeg ved med at være forsker i det felt – med stort F. Sådan er det!

h1

Ny bog: velfærd, teknologi og læring i et professionsperspektiv

April 28, 2015

– en række artikler om velfærdsteknologi og uddannelse. Bogen henvender sig til alle, der er optaget af forholdet mellem læring, teknologi og velfærdsarbejde. Med bogen ønsker vi at give adgang til de erfaringer, konceptualiseringer og refleksioner, der er udviklet i forsknings- og udviklingsprojektet ”Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring” (VIOL). Download bogen og læs mere om VIOL-projektet.

Bøger

h1

Udfordringer ved ledelse af den innovative skole

December 18, 2014

For nylig holdt jeg et oplæg (slides finde her)  om udfordringer ved ledelse af den innovative skole. Anledningen var offentliggørelsen af resultaterne fra ICILS 2013 (International Computer and Information Literacy Study) – den første internationale undersøgelse af skoleelevers computer- og informationskompetencer. I Danmark deltog godt 110 skoler med ca. 1800 elever på 8. klassetrin i undersøgelsen. De danske resultater blev præsenteret på en konference, hvor en række it-didaktiske forskere efterfølgende gav bud på, hvordan man kan kvalificere brugen af it i undervisningen. Jeg var inviteret til at holde oplæg fra et skoleledelsesperspektiv.

ICILS 2013 resultaterne og rapporten er på mange måder interessante. I rapporten kan man læse, at vi – set ud fra et kvantitativt perspektiv – på mange måder gør det godt i Danmark (sammenlignet med de andre lande). Der kunne rapporten jo godt have sat punktum, men i stedet løfter forfatterne undersøgelsen, gennem deres analyser, således at vi får kvalitative indblik i de steder der er svage og – ikke mindst – at skolerne i Danmark måske nok bruger it meget (og i den forstand ligger højt), men ikke nødvendigvis på de mest kreative, refleksive, undersøgende, samarbejdende, omverdensforbindende og kommunikerende måder.

Det er også interessant at læse, at undersøgelsen viser store forskelle på it-koordinatorers, skolelederes og læreres oplevelser. Jeg hæfter mig særligt ved at både it-koordinatorer og lærere peger på behov for lærernes kompetenceudvikling, mens skolelederne/skolerne ikke tilsvarende prioriterer lærernes kompetenceudvikling, tid til forberedelse og samarbejde i udviklingsprojekter med it.

Rapporten er læseværdig, idet den rummer flere centrale pointer. Jeg blev især begejstret, da jeg så at rapporten lagde endnu et lag cement til begravelsen af udbredte forestillinger om de digitale indfødte. Herudover fandt jeg det herligt at se, at forfatterne faktisk har dokumenteret og lagt flere facetter til den danske teknologioptimisme (‘vi’ er positive og ‘vi’ tror selv vi er ret kompetente).

Den danske ICILS projektleder, Jeppe Bundsgaard, har sammenfattet de pointer han finder mest centrale. ICILS Rapporten kan i øvrigt frit downloades, og samtlige oplæg fra konferencen findes ligeledes online (video og ppt.) – inklusiv Antorinis åbningstale, hvor hun talte om noget af det som regeringen har fokus på – med afsæt i bl.a. ICILS og den lidt ældre Rambøll rapport om effekter af digitale læremidler  – som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Dette blogindlæg handler egentlig ikke om ICILS 2013, men ICILS 2013 resultaterne peger på noget af det der danner rammen om og udgør betingelser for arbejdet med den innovative skole, og herunder skoleudvikling med it i hverdagen. En anden væsentligt ramme og betingelse for arbejdet med den innovative skole og skoleudvikling med it i dag er naturligvis skolereformen og Lov409.

Ifølge den nye reform, er der fire centrale tværgående elementer i den danske folkeskole i dag:

  • Den åbne skole (inddrager sin omverden)
  • Innovation og entreprenørskab (elevernes handling, kreativitet, personlige indstilling og omverdensforståelse)
  • It og medier (eleverne som kritisk undersøgende, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent, ansvarlig deltager)
  • Elevernes alsidige udvikling (lyst til at lære mere, mulighed for at lære på forskellige måder, mulighed for at lære sammen med andre)

Og arbejdet med it og medier i skolen favner bredt:

  • Videns- og netværkssamfundet
  • Fag og tværfaglighed
  • Inkluderende læringsmiljøer
  • Varieret og anvendelsesorienteret undervisning
  • Bevægelse
  • Den åbne skole
  • Den understøttende undervisning

Hvis vi ser på samspillet mellem ledelse af den innovative skole og skoleudvikling med it i dag, så knytter det an til flere bevægelser, der kan synes ret modsatrettede.  På den ene side er der med den nye skolereform kommet fokus på forbindelser mellem skoleledelse og effekter på elevernes læring. Her er det meget ofte Vivienne Robinson og det hun kalder for “student-centered leadership” der refereres til som inspirationskilde til konkrete håndteringer af dette (se fx). Jeg vil fremhæve, at Robinson leverer et bud på THE HOW”.

Robinson udpeger 5 sammenhængende ledelsesdimensioner (i prioriteret rækkefølge):

  • Ledelse af undervisernes læring og kompetenceudvikling
  • Etablering af mål og forventninger
  • Sikring af kvalitet i undervisningen
  • Strategisk ressourcehåndtering
  • Sikring af et ordenligt og sikkert miljø
  • Elev-centreret ledelse og åben-for-læring tilgang

For mig at se er det interessante (i nærværende sammenhæng) at hun sætter ledelse af undervisernes læring og kompetenceudvikling øverst!

Det er uvist, hvad der lige gør at Robinson i den grad vinder udbredelse i Danmark, men det hænger nok sammen med det faktum at hun langt henad vejen ligger på linje med Hattie, som jo også danner væsentlig baggrund i skolereformen. Når jeg er så fræk at skrive, at Robinson leverer bud på ”THE HOW”, så er det fordi det svært hentelige hos Robinson (og helt ikke-eksisterende hos Hattie) er ”THE WHAT”. Robinson går nemlig ikke ind og diskuterer uddannelseskultur, viden og læring, og slet ikke spørgsmål som: “hvad er det skolerne er sat i verden for?” og “Hvad skal de uddanne til?”

Der findes andre tilgange til ledelse af den innovative skole, der mere normativt går ind i sådanne dannelsesdiskussioner – både med fokus på skolernes dannelse, samfundets dannelse og elevernes dannelse. Tilgange, der for eksempel sætter fokus på ledelse af den kreative skole med fokus på kreativ læring, ser jeg som eksempler på skoleledelseslitteratur, der har fokus på ”THE WHAT”. Sanders (red.), 2011 ”Leading a creative school – initiating and sustaining school change” peger med et sådan afsæt på at:

  • Forandring er altid kontekstafhængig!
  • Pædagogisk ledelse af den kreative skole handler om at:
    • Diskutere uddannelsesprincipper og –formål
    • Understøtte en kollaborativ skolekultur med fokus på pædagogik
    • Bedrive skolekulturbevidst ledelse
    • Understøtte de ansattes læringsmuligheder
    • Udvikling af sammenhængende og understøttende ledelsespraksisser
    • Budgettere
    • Tids- og rammesætte
    • Delegere ansvar og bemande
    • Forbinde skolemiljøets aktører og lokalsamfundet

Forfatterne peger også på at forandringer både kan handle om ”pockets of change” og helskoleudvikling:

  •  At ændre elevernes læringsmåder (kreativ læring)
  • At ændre organiseringen af undervisningen (grænseoverskridende)
  • At ændre de måder læring evalueres på (flere kreative udfoldelsesmuligheder)
  • At ændre hvad der regnes for læring (at gå udover nationalt curriculum og de nationale test)
  • At ændre på sammensætningen af de professionelle aktører i skolen (fx bringe kunstnere ind)
  • At ændre skolekulturen
  • At ændre skolen som organisation

Ledelse af den innovative skole og skoleudvikling med it er et monster med flere hoveder. Den nye skolereform rummer både det målstyrede undervisningshoved der er repræsenteret her ved Vivienne Robinson, og det innovative læringshoved som er repræsenteret ved Sanders m.fl.

Den nye innovative skole i Danmark skal både lede med fokus på læringsmålstyret undervisning og en usikker fremtid. At navigere i det farvand forudsætter skoleledelse, der både prioriterer relevante udviklingslommer og hel-skoleudviklinger; kan mønstre en fleksibel og åben skole; kan undgå projektitis og for mange udviklinger der stritter for meget – i innovationens navn!; og understøtter relevante spredninger af erfaringer og praksisser fra udviklingslommer til helskoleudviklinger; samt skaber sammenhængende og kollektiv skoleudvikling, hvor både elevstemmer og medarbejderstemmer høres, og – ikke mindst – skaber tid og rum til fordybelse – både i læring og i skoleudvikling.

Ledelse af den kreative/innovative skole – har ifølge Sefton-Green, Thomsom, Jones og Bresler, 2011 ”The Routledge International Handbook of Creative Learning” to hovedspor:

IMG_3283

Man kan sige, at fokus på skoleudvikling med it også læner sig op ad disse hovedspor. Vi kan se forskning og udvikling fokuseret på udvikling af nye undervisningsformer og læremidler med it (det fylder meget i dag!), og vi kan se skoleudvikling med it, der er mere orienteret mod understøttelse af nydannelser af skolen (det fylder slet ikke tilstrækkeligt i dag!). Udvikling af nye undervisningsformer og læremidler med it forudsætter ikke et uddannelsesfokus, men et uddannelsesfokus (som defineret i ovenstående skema) rummer nødvendigvis udvikling af nye undervisningsformer og læremidler med it.

Skolebevægelser hænger til hver en tid sammen med skolernes udviklingszoner og –rum i hverdagen. Det er centralt, når man taler om skoleudvikling med it, at medtænke den enkelte skoles aktuelle udgangspunkt. Alle skoler hverken kan eller skal gøre det samme! De har forskellige grundvilkår for læring, kompetenceudvikling og skoleudvikling– forskellige nærmeste udviklingszoner.

Flytning

It-understøttet undervisning, læring og didaktiske (u-)muligheder afhænger af både nationale, regionale, kommunale og skolelokale infrastrukturer og forhold; og det er fx langt fra altid skolerne/lærerne selv der beslutter hvad de ønsker at arbejde med, når det gælder skoleudvikling (med og uden it). I min forskning i ledelse og organisering af skoleudvikling med it, har jeg blandt andet kigget på spørgsmålet: Hvordan skabes ejerskab og relevans på skoler i arbejdet med skoleudviklingen via udviklingsprojekter med fokus på it?

I den forbindelse peger jeg på Glokal ledelse som et ledelsesgreb, der tegner sig til at være centralt på de skoler, hvor skolerne selv oplever at arbejdet med skoleudviklingen via et udviklingsprojekt har været en succes.

Glokal ledelse handler i min brug om at kunne forbinde aktiviteter til ‘sig’ – dvs. til egne skoleaktiviteter, -aktører og –praksisser i hverdagen. Det handler om at kunne skabe lokal relevans og ejerskab. MEN, glokal ledelse kan både være et spørgsmål om at ”tilpasse sig”, og ”tilpasse det”. At tilpasse sig, kan illustreres med en McDonald’s metafor, hvor samme burger sendes ud i verden og adapteres lokalt. Når jeg understreger glokal ledelse som noget der konstruktivt understøtter arbejdet med skoleudvikling via udviklingsprojekter på skoler, så handler det om at skolerne bedriver glokal ledelse med fokus på at ”tilpasse det”. Det vil sige, at skolerne med afsæt i eget ståsted udpeger hvad der har relevans for dem og lader resten ligge. Man forsøger altså ikke ukritisk at spise hele burgeren og transformere omgivelserne, således at burgeren kan være der. Glokale ledelse handler set fra dette perspektiv om at transformere ved at skabe lokal relevans, ejerskab og forankring: 

  • At være relevant betyder her at være af betydning for… dvs. at være sammen-hængende med egen skole
  • Ejerskab handler om at gøre til skolens ejendom. Ejerskab er distribueret socio-materielt ud i forankringspraksisserne på skolen.
  • Forankringspraksisser handler om at ‘jeg’ gør det til ‘mit eget’. Kobler med ‘mit eget’.
  • Fokus på koblingspraksisser!

Mit fokus på glokal ledelse er baseret på erfaringer fra et stort nyligt afsluttet projekt om Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU) . Glokal ledelse har mange fremtrædelsesformer, men i udgangspunktet handler det om arbejdet med at relatere arbejdet med mere globale interventioner til sit eget. Ikke ved at tilpasse sig ’det globale’, men ved at have en egen identitet, som det globale kan relateres til. Udfordringen i en verden med fokus på innovation er at skolernes identiteter ikke altid står så skarpt skåret. Især hvis hverdagen på skolerne kommer til at handle om at galoppere til højre og venstre – alt efter hvordan kommuner og ministerium og andre nu synes det passer – uden at have blik for HVAD der egentlig er netop denne skoles identitet, ambitioner om dannelse og overordnede formålsrettethed. Når det er tilfældet, så bliver det svært at arbejde med glokal ledelse, sådan som jeg her fremhæver det.

Skoler har (ikke overraskende, men ofte overset):

  • Forskellige måder at gå ind i projekter på (indgange)
  • Forskellige måder at arbejde med projekter på (positioneringer i skolehverdagen)
  • Forskellige måder at forholde sig til projekter på (perspektiveringer)
  • Mange forskellige udgangspunkter, udviklingszoner og -rum – der eksisterer ikke ét rigtigt udgangspunkt!
  • Det skolerne kommer med (historik), der hvor skolerne står (aktualitet), der hvor skolerne forestiller sig at skulle hen (fremtid) spiller sammen i skoleudviklingen.

Jeg vil tillade mig et par grovkornede påstande her. Påstande i den forstand, at det såmænd er empirisk underbygget, men baserer sig på forskellige erfaringsgrundlag, af mere kvalitativ karakter: mange års forskning i feltet, og samarbejde med ca. 15 skoleledere fra i alt 13 skoler i Danmark, Norge og Sverige i forbindelse med to forskellige projekter, hvoraf der kun foreligger en rapport fra det ene (i skrivende stund):

Mange skoler har ikke nævneværdige forudsætninger for at arbejde med udviklingsprojekter, og da slet ikke, hvis de er internationale og involverer forskning. Mange skoler og skoleledere har ikke forudsætningerne for – eller nødvendigvis interessen – at kunne engagere sig i it-ledelse og it-pædagogisk ledelse. Eftersom at vi altid er på vej et nyt sted hen med it (fx nu også med øget og generelt fokus på den åbne skole) og dermed også fag og faglig læring, didaktik og pædagogik, så betyder det i praksis, at skolerne altid har en masse de skal lære.

Skolernes læring – at være den innovative skole

  • Skolerne skal lære at intervenere it-pædagogisk, -didaktisk og organisatorisk
  • Skolerne skal lære at synliggøre interventioner, udbytte, refleksioner
  • Skolerne skal lære at lære om egne svagheder og styrker
  • Skolerne skal opbygge kompetencer til skoleudvikling
  • Skolernes ståsteder og positioneringer i forhold til arbejdet med it og skoleudvikling har afgørende betydning for hvilke forankringer og tilblivelser der vil (kunne) udmønte sig lokalt på skolerne på forskellige tidspunkter.

Der stilles i dag meget store og modsatrettede krav til ledelse af den nye innovative læringsmålstyrede åbne og fleksible folkeskole med it og medier.

Hvis vi så vender tilbage til ICILS 2013, så er det interessant at denne undersøgelse faktisk vidner om hvad der formodentlig er hverdag med skoleudvikling på langt de fleste skoler i Danmark. Og her kan man med ICILS pege på, at der måske nok – generelt betragtet – har været fokus på udbredelse af it og på udvikling af undervisning med it, men ikke med fokus på skolens nydannelser! Tværtimod, konstaterer Jeppe Bundsgaard, så har udbredelse af it i skolen i Danmark – for denne gruppe 8. klasses elever – nok snarere været markeret af yderligere undervisning på række. Det er meget tankevækkende!  Men når vi så sætter ICILS resultaterne i samspil med skolernes forskellige forudsætninger, så forventer vi også – som jeg har forsøgt at illustrere her – meget af skolerne og af skoleledelse!

Jeg vil derfor slutte dette indlæg af med at pege på flere åbenlyse, men i praksis ofte alt for oversete frakoblinger, der nedbryder arbejdet med udvikling af innovative skoler og arbejdet med skoleudvikling med it:

Det er simpelthen umuligt at bedrive it-pædagogisk udvikling, hvis…

  • teknologien ikke virker
  • underviserne ikke har timerne til at forberede sig og kan arbejde med og/sammen om udviklingen
  • projektdeltagerne ikke har eller opnår kompetencerne til at engagere sig i aktiviteterne og udviklingen
  • skoleledelsen ikke har eller opnår relevante kompetencer til at engagere sig i aktiviteterne og udviklingen
  • projektdeltagere inkl. skoleledelsen ikke kan engagere sig i aktiviteterne, set i forhold til deres forskellige nærmeste udviklingszoner og udviklingsrum.
  • Projektdeltagerne ikke kan sætte sig ind i den it-pædagogiske udvikling og engagere den i relation til deres arbejde og muligheder i skolehverdagen.

Hvad tænker du?

On-Line writings – Copyright

The online writings on this website may be cited or briefly quoted in line with the usual academic conventions. You may also copy or download them for your own personal use. However, the writings must not be published elsewhere (e.g. to mailing lists, bulletin boards etc.) without the author’s explicit permission. Please note that if you copy my writings you must:

• include this copyright note

• you should observe the conventions of academic citation in a version of the following form:

e.g. Hansbøl, Mikala: “Udfordringer ved ledelse af den innovative skole”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog: https://mikalasklumme.wordpress.com/2014/12/18/udfordringer-ved-ledelse-af-den-innovative-skole/. Version 18th December 2014. 

h1

Fremtidens sundhedsvæsen: Brug for nyt, kritisk og konstruktivt blik på teknologien

May 14, 2014

Fremtidens sundhedsvæsen: Brug for nyt, kritisk og konstruktivt blik på teknologien

Nu er der mulighed for at få et yderligt indblik i vores arbejde med velfærdsteknologiundervisning i UCSJ. Se denne lille artikelrække, der formidler historier, vinkler og perspektiver fra vores igangværende EU projekt Velfærdsteknologi, Innovation, Omsorg og Læring.