h1

Forsmag på afhandlingen

April 21, 2008

Hvad kan man forvente af afhandlingen?

 

Jeg betragter ikke afhandlingen som afslutningen på mit arbejde. Den er blot én måde at sætte et punktum på. Afhandlingen bliver en variation af mange mulige over resultaterne af 4 års inspirerende forskningsarbejde i samarbejde med Handelsskolen København Nord (den del og de aktører, der tidligere gjorde Hillerød Handelsskole til Hillerød Handelsskole). 

 

Afhandlingen er ikke skrevet helt færdig endnu. Så dette er blot en ’appetizerJ.

 

I min forskningstilgang, er det væsentligt at nævne, at jeg tager afsæt i at al forskning begynder ‘midt i noget’. Al forskning må således betragtes som partiel. Hillerød Handelsskoles hverdagsliv eksisterede før jeg blev inviteret som aktør til bl.a. at deltage i e-læringsgruppen, og Hillerød Handelsskoles hverdagsliv fortsatte imens og efter at jeg tog del i aktiviteterne. Jeg har naturligvis ikke haft mulighed for at dække ‘alt’, og præsenterer således kun snapshots af relationer i det meget komplicerede sammensatte hverdagsliv med ikt’er som involverer, bevæger og engagerer en uddannelse som Hillerød Handelsskole. Herudover præsenterer jeg ikke ‘rene beskrivelser’ af hverdagslivet. Min forskning – som alt andet – må betragtes som sociomaterielt konstrueret i forhold til de engagementer, relationer og bevægelser, som lod sig gøre i forbindelse med Projekt Læringsscenarier med IT. 

 

Hvad er ikt og e-læring? Hvordan skabes ikt’er og e-læring i hverdagslivet?

 

Det er nogle af de spørgsmål, som afhandlingen relaterer til.

 

Jeg arbejder med en forståelse af teknologier som effekter af sociomaterielle aktør-netværk i relationer til hverdagslivet. 

 

I e-læringsforskningen er der meget fokus på ‘det nye’, og jeg har set på noget så ‘ordinært’ som hverdagslivet med IKT og e-læring. Det der måske berører  mange flere af os. Der er (argumenterer jeg) i e-læringsforskningen (som for mig er forskning i relationer mellem læring og ikt’er) en tendens til at gøre ‘det nye’/’det innovative’ til det der a priori interessant, og det som er/ bør være relevant for alle. Problemet er, at sådan hænger hverdagslivet ofte ikke sammen. Når hverdagslivet skabes med ikt’er og e-læring involverer det meget mere komplicerede forhold, bevægelser og engagementer, end det vi beskriver med det nye versus det gamle, tradition versus fornyelse, innovation versus stilstand, godt versus dårligt dikotomier. 

 

Aktør-Netværks-Teori (ANT) og Science, Technology and Society studies (STS), som jeg er inspireret af (og særligt som den repræsenteres af Bruno Latour, Marilyn Strathern og Annemarie Mol), gør op med de a priori begreber og moderne distinktioner, som ‘vi’ har haft tradition for at tænke i og arbejde med, derfor kan det være en svær kamel at sluge ‘min tilgang’. Aktør-Netværks-Teorien er et radikalt opgør med (sådan som jeg ser det) paradigmetænkningen, såvel som vores a priori samfunds- og udviklingsforståelser, verdenssyn og dertilhørende læringsteorier.  

 

I forbindelse med mit ph.d.-projekt har jeg arbejdet med analyser af ikt og e-læring i hverdagslivet. I afhandlingen argumenterer jeg for at e-læringsforskningen har haft en tendens til at betragte ikt’er såvel som e-læring som faste ‘kroppe’/entiteter/enheder/aktiviteter der først udvikles (et sted) og derefter anvendes (et andet sted fx applikationer udvikles og bruges) formålsrettet, og med effekter som umiddelbart kan beskrives (og delvist tages for givet). Herudover argumenterer jeg for, at e-læringsforskningen ofte tager læringsbevægelsernes tid, rum, aktører samt deres relationer for givet.

 

Jeg diskuterer hvordan teknologier kan analyseres som deltagere i hverdagslivet, der producerer og bliver produceret i multiple sociomaterielle aktør-netværk (heriblandt forskningens egne). Dette ‘blik’ aktualiserer “teknologi-making” som efforts/workings/accomplishments, der involverer multiple sameksisterende læringsbevægelser, og sammensætninger af tider, ‘rum’ (spaces) og aktører (humane såvel som nonhuman / materielle såvel som immaterielle) i hverdagslivet. I denne forståelse er teknologier altså aldrig noget i sig selv.

 

Herigennem foreslår jeg at vi som e-læringsforskere og uddannelsesplanlæggere bør være mere usikre på hvad, hvornår og hvor bevægelser og læring foregår i hverdagslivet med teknologier. Herudover diskuterer jeg ‘the quest for learning potential’ samt ‘the acquisition of an education by e-learning disabilities’ (nogle af Jer genkender måske inspirationen her fra R. P. McDermott’s interessante artikel “Acquisition of a child by a learning disability”).

 

Jeg viser hvordan såvel læring, tid, rum, teknologier og agenturer (jeg skriver på engelsk og bruger “agencies” – forslag til andet begreb end agenturer modtages gerne) kan betragtes som værende i ’konstant’ bevægelse i hverdagslivet. Jeg foreslår, at der åbnes op for nye områder af forskning i læring relateret til ikt i hverdagslivet, når vi betragter e-læring og ikt’er som effekter, snarere end som ‘noget’ a priori med effekter. I sidstnævnte tilgang tager vi e-læringens og ikts ‘forms and matters’ for givet, og undersøger læring som resultat af disse. Imidlertid står vi ofte med den udfordring, at det der foregår langt de fleste steder, langt fra repræsenterer ‘vores’ konstruktioner af hensigtsmæssig ikt-integration, e-læring og udvikling (med mindre vi selv har deltaget aktivt i udviklingen af aktiviteterne). Dvs. at vi ’måler’ og ’vejer’ aktiviteterne i uddannelseshverdagen med afsæt i bestemte forståelser og konstruktioner af ikt-integration og e-læring.

 

Dette er (mener jeg) bl.a. med til at skabe en forestilling om at mange uddannelser ikke udvikler sig. Hillerød Handelsskole kunne betragtes som sådan et sted. Men med andre forestillinger om hvad der bevæger sig hvor og hvornår i hverdagslivet, når det gælder ikt og e-læring, viser jeg at Hillerød Handelsskoles hverdagsliv består af en masse dagligt arbejde for at integrere ikt og e-læring, som forandrer hverdagslivet på måder, tidspunkter, og involverer aktører, som vi ofte ’overser’. Jeg argumenterer for at uddannelser konstant arbejder. Dvs. at når vi er i stand til at beskrive uddannelser som værende i stilstand, så må det være fordi vi skaber uddannelser og uddannelsesrelationer på måder, der ikke inkluderer dette arbejde.

 

I stedet for at fokusere på om uddannelser udvikler sig, foreslår jeg at vi ser på hvordan uddannelser arbejder. Det kræver meget energi at skabe og vedligeholde uddannelser, uanset om arbejdet anerkendes som havende en bestemt form og et bestemt indhold. Hvis vi gerne vil forstå, hvordan uddannelser bliver skabt som uddannelser der integrerer ikt og e-læring i hverdagens aktiviteter, så må vi stille spørgsmålstegn ved uddannelsernes, ikt’ers og e-læringens relationer og eksistensformer. Det er denne udfordring Projekt Læringsscenarier med IT har taget op.   

 

Jeg præsenterer hverken en fortælling om hvordan ikt’er bliver katalysatorer for forandringer, eller hvordan nye sociale uddannelseskulturer forandrer brug af ikt’er. I stedet foreslår jeg, at vi engagerer os i re-konfigurationer af de spatio-temporale og sociomaterielle forståelser af hvad der skaber ikt’er, e-læring, uddannelse og relationerne derimellem. Herigennem kan åbnes op for at forstå kreativitet, innovation og udvikling i uddannelserne som sociomaterielle konstruktioner i hverdagen, og således ikke som særlige ekstraordinære aktiviteter, der efterfølgende skal integreres i hverdagen. Kreativitet, innovation og udvikling er som alt andet (i min tilgang) sociomaterielle konstruktioner der engagerer, relaterer og bevæger aktører i hverdagslivet på bestemte måder.  

 

Inspireret af ANT arbejder jeg med en tilgang, der hverken a priori tager ikt, læring eller relationerne derimellem for givet. Dvs. at jeg heller ikke knytter a priori an til en læringsteori og et ‘worldview’. Det betyder imidlertid langt fra, at jeg forestiller mig at arbejde forudsætningsløst.

 

Mit arbejde repræsenterer en bevægelse væk fra at tænke a priori i e-læring som computer-medieret læring. Jeg arbejder hen imod en re-konfigurering af såvel ‘e’-et, ‘-‘ bindestregen som ‘læringen’ i “e-læring”, og de tider, ’rum’ og aktører, som e-læring involverer, engagerer og relaterer til. 

 

Usikkerhed, cirkuleringer, bevægelser, aktører og delvise forbindelser er nogle af mine analysestrategiske nøgleord. 

 

Den 30. april holder jeg et oplæg i Forskningsprogrammet Medier og IT i Læringsperspektiv, hvor jeg illustrerer via et par empiriske eksempler, hvordan et LMS/VLE og læringsbevægelser relateret til dette, skabes på multiple sameksisterende måder i hverdagslivet – i relation til (det der tidligere hed) Hillerød Handelsskole.

 

Jeg problematiserer bl.a. hvordan vores a priori begreber om undervisningsaktiviteter og læring som sekventielt relaterede, og ’vores’ forestillinger om face-to-face aktiviteter som umiddelbare synkrone læringssituationer, er med til at få os til at glemme, at også disse forståelsesmåder er særlige sociomaterielle konstruktioner, der skaber læringsbevægelser, -relationer og -engagementer i hverdagslivet på særlige måder.

 

Ved at stille spørgsmålstegn ved hverdagslivets ‘rum’, tider og aktører, viser jeg at for at blive anderledes klog på læringsbevægelser relateret til ikt i hverdagslivet, så må vi inkludere de fx aktiviteter, hvor computere ikke nødvendigvis er fysisk til stede, og endvidere opgive vores forantagelse om at e-læring er et spørgsmål om at ikt’er er katalysatorer med læringspotentialer, at computere medierer elevernes læring i undervisningen, og om at udvikling og kreativitet med ikt er et spørgsmål om at skabe nye og særlige sociale (uddannelses-)kulturer.     

Afhandlingen skrives på engelsk.

 

Kommentér endelig. Alle kommentarer modtages. Jeg er fortsat i en skriveproces, hvor jeg skal finde ud af hvordan jeg bedst formidler mine pointer. Så alt hvad der lige måtte falde dig ind af tanker er velkommen. Hvad tænker du, når du læser ovenstående? Tak🙂

 

On-Line writings – Copyright

The online writings on this website may be cited or briefly quoted in line with the usual academic conventions. You may also copy or download them for your own personal use. However, the writings must not be published elsewhere (e.g. to mailing lists, bulletin boards etc.) without the author’s explicit permission. Please note that if you copy my writings you must:

• include this copyright note

• you should observe the conventions of academic citation in a version of the following form:

e.g. Hansbøl, Mikala: “Forsmag på afhandlingen”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog: https://mikalasklumme.wordpress.com/2008/04/21/forsmag-pa-afhandlingen/  Version April 21, 2008 (last edited on July 2, 2008). 

 

   

 

           

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: