h1

Multi-site uddannelser og læringsbevægelser på tværs med it

September 25, 2007

Ph.d.-projekt Læringsscenarier med IT undersøger, hvordan it deltager i nogle handelsskoleuddannelsers (HG og Hhx) hverdag og i uddannelsesaktørernes (lærere, elever, ledere) forskellige hverdagsliv (se kort om begrebet hverdagsliv: https://mikalasklumme.wordpress.com/2007/09/25/everyday-life/).  

Meget af den forskning som beskæftiger sig med uddannelse, læring og it har fokus på frontløberprojekter, ildsjæle, power users og best practices. Imidlertid kan det der foregår i hverdagen med it, når vi beskæftiger os med uddannelse og læring, sjældent kategoriseres under disse betegnelser.

Udgangspunktet for Projekt Læringsscenarier med IT har derfor været at fokusere på it i ’det almindelige’ hverdagsliv. Hverdagslivsbegrebet er bl.a. anvendt for at undgå en normativ tilgang til uddannelsesaktiviteter med it, der på forhånd favorisere nogle uddannelsesaktiviteter og –aktører som eliten og frontløberne – dem der i særlig grad er interessante – mens andre tilsidesættes.

Projekt Læringsscenarier med IT belyser læringsbevægelser i hverdagen med it, som de nu udfolder sig på tværs af fysiske og virtuelle sammenhænge (virtuelle sammenhænge her forstået som reelle og virkelige sammenhænge, og altså ikke som om/as if sammenhænge). Igennem skoleåret 2004/2005 har jeg iagttaget uddannelsesaktiviteterne ved den daværende Hillerød Handelsskole (i dag en del af Handelsskolen København Nord) med hovedfokus på Hg og Hhx.

Omdrejningspunktet for studierne har været handelsskolens udvidelse af de ’traditionelle’ fysiske rammer med virtuelle studierammer, i form af et videndelingssystem som de kaldte Studienettet. Jeg har undersøgt, hvordan praksisserne med it udfoldede sig i, med, omkring og på tværs af de udvidede studierammer, set i forhold til de variationer af måder hvorpå it deltager i uddannelseshverdagen og læreres, elevers samt uddannelseslederes hverdagsliv. Med andre ord har Projekt Læringsscenarier med IT fokus på det jeg har valgt at kalde for multi-site uddannelser og læringsbevægelser på tværs med it.

Helt konkret har jeg igennem 1 år fulgt handelsskolens arbejde med implementeringen og integrationen af Studienettet i uddannelseshverdagen via e-læringsgruppen, som jeg deltog aktivt i. Herudover har jeg fulgt aktiviteterne i Studienettet, og jeg har observeret forskellige undervisningsaktiviteter (med og uden it) i Handelsskolens fysiske rammer i Hg og Hhx afdelingerne i Hillerød. Endvidere har jeg interviewet lærere og uddannelsesledere om deres anvendelse af it i deres brede hverdagsliv, og 6 elever har skrevet logbøger i en periode på 14 dage og/eller deltaget i interviews om deres hverdagsbrug af it.

Udgangspunktet for undersøgelsen har været min undren over, at der gang på gang publiceres rapporter om alt det der ikke foregår, når det drejer sig om at anvende it pædagogisk. Gang på gang viser såvel danske som internationale undersøgelser (fx E-Learning Nordic 2006: http://wwwupload.pls.ramboll.dk/dan/Publikationer/EvalueringerOgResearch/ElearningNordic2006_Danish.pdf) at det først og fremmest er de studie- og undervisningsadministrative formål, der er i fokus, når it anvendes af uddannelserne. Herudover viser undersøgelser (fx Mediappro 2006: http://www.mediappro.org/publications/finalreport.pdf) gentagne gange at anvendelsen af it for elevernes vedkommende er størst udenfor skolesammenhænge.

Projekt Læringsscenarier med IT forsøger at belyse, hvordan it kommer til at deltage i uddannelseshverdagen såvel som i læreres, elevers og lederes deltager- og læringsbaner i og på tværs af forskellige hverdagslivsaktiviteter. Gennem dette blik på it som deltager retter projektet blikket mod teknologier som aktører, der performer såvel som performes i og på tværs af praksisser (se evt. kort om teknologibegrebet: https://mikalasklumme.wordpress.com/2007/09/25/internet-as-culture-and-cultural-artifact/).

 

 

 

On-Line writings – Copyright

The online writings on this website may be cited or briefly quoted in line with the usual academic conventions. You may also copy or download them for your own personal use. However, the writings must not be published elsewhere (e.g. to mailing lists, bulletin boards etc.) without the author’s explicit permission.

Please note that if you copy my writings you must:

• include this copyright note

• you should observe the conventions of academic citation in a version of the following form:

e.g. Hansbøl, Mikala: “Multi-site uddannelser og læringsbevægelser på tværs med it)”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog: https://mikalasklumme.wordpress.com/2007/09/25/multi-site-uddannelser-med-it-og-l%c3%a6ringsbev%c3%a6gelser-pa-tv%c3%a6rs/ . Version 11th December 2007. 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: