h1

Udfordringer ved ledelse af den innovative skole

December 18, 2014

For nylig holdt jeg et oplæg (slides finde her)  om udfordringer ved ledelse af den innovative skole. Anledningen var offentliggørelsen af resultaterne fra ICILS 2013 (International Computer and Information Literacy Study) – den første internationale undersøgelse af skoleelevers computer- og informationskompetencer. I Danmark deltog godt 110 skoler med ca. 1800 elever på 8. klassetrin i undersøgelsen. De danske resultater blev præsenteret på en konference, hvor en række it-didaktiske forskere efterfølgende gav bud på, hvordan man kan kvalificere brugen af it i undervisningen. Jeg var inviteret til at holde oplæg fra et skoleledelsesperspektiv.

ICILS 2013 resultaterne og rapporten er på mange måder interessante. I rapporten kan man læse, at vi – set ud fra et kvantitativt perspektiv – på mange måder gør det godt i Danmark (sammenlignet med de andre lande). Der kunne rapporten jo godt have sat punktum, men i stedet løfter forfatterne undersøgelsen, gennem deres analyser, således at vi får kvalitative indblik i de steder der er svage og – ikke mindst – at skolerne i Danmark måske nok bruger it meget (og i den forstand ligger højt), men ikke nødvendigvis på de mest kreative, refleksive, undersøgende, samarbejdende, omverdensforbindende og kommunikerende måder.

Det er også interessant at læse, at undersøgelsen viser store forskelle på it-koordinatorers, skolelederes og læreres oplevelser. Jeg hæfter mig særligt ved at både it-koordinatorer og lærere peger på behov for lærernes kompetenceudvikling, mens skolelederne/skolerne ikke tilsvarende prioriterer lærernes kompetenceudvikling, tid til forberedelse og samarbejde i udviklingsprojekter med it.

Rapporten er læseværdig, idet den rummer flere centrale pointer. Jeg blev især begejstret, da jeg så at rapporten lagde endnu et lag cement til begravelsen af udbredte forestillinger om de digitale indfødte. Herudover fandt jeg det herligt at se, at forfatterne faktisk har dokumenteret og lagt flere facetter til den danske teknologioptimisme (‘vi’ er positive og ‘vi’ tror selv vi er ret kompetente).

Den danske ICILS projektleder, Jeppe Bundsgaard, har sammenfattet de pointer han finder mest centrale. ICILS Rapporten kan i øvrigt frit downloades, og samtlige oplæg fra konferencen findes ligeledes online (video og ppt.) – inklusiv Antorinis åbningstale, hvor hun talte om noget af det som regeringen har fokus på – med afsæt i bl.a. ICILS og den lidt ældre Rambøll rapport om effekter af digitale læremidler  – som jeg ikke vil komme nærmere ind på her.

Dette blogindlæg handler egentlig ikke om ICILS 2013, men ICILS 2013 resultaterne peger på noget af det der danner rammen om og udgør betingelser for arbejdet med den innovative skole, og herunder skoleudvikling med it i hverdagen. En anden væsentligt ramme og betingelse for arbejdet med den innovative skole og skoleudvikling med it i dag er naturligvis skolereformen og Lov409.

Ifølge den nye reform, er der fire centrale tværgående elementer i den danske folkeskole i dag:

  • Den åbne skole (inddrager sin omverden)
  • Innovation og entreprenørskab (elevernes handling, kreativitet, personlige indstilling og omverdensforståelse)
  • It og medier (eleverne som kritisk undersøgende, analyserende modtager, målrettet og kreativ producent, ansvarlig deltager)
  • Elevernes alsidige udvikling (lyst til at lære mere, mulighed for at lære på forskellige måder, mulighed for at lære sammen med andre)

Og arbejdet med it og medier i skolen favner bredt:

  • Videns- og netværkssamfundet
  • Fag og tværfaglighed
  • Inkluderende læringsmiljøer
  • Varieret og anvendelsesorienteret undervisning
  • Bevægelse
  • Den åbne skole
  • Den understøttende undervisning

Hvis vi ser på samspillet mellem ledelse af den innovative skole og skoleudvikling med it i dag, så knytter det an til flere bevægelser, der kan synes ret modsatrettede.  På den ene side er der med den nye skolereform kommet fokus på forbindelser mellem skoleledelse og effekter på elevernes læring. Her er det meget ofte Vivienne Robinson og det hun kalder for “student-centered leadership” der refereres til som inspirationskilde til konkrete håndteringer af dette (se fx). Jeg vil fremhæve, at Robinson leverer et bud på THE HOW”.

Robinson udpeger 5 sammenhængende ledelsesdimensioner (i prioriteret rækkefølge):

  • Ledelse af undervisernes læring og kompetenceudvikling
  • Etablering af mål og forventninger
  • Sikring af kvalitet i undervisningen
  • Strategisk ressourcehåndtering
  • Sikring af et ordenligt og sikkert miljø
  • Elev-centreret ledelse og åben-for-læring tilgang

For mig at se er det interessante (i nærværende sammenhæng) at hun sætter ledelse af undervisernes læring og kompetenceudvikling øverst!

Det er uvist, hvad der lige gør at Robinson i den grad vinder udbredelse i Danmark, men det hænger nok sammen med det faktum at hun langt henad vejen ligger på linje med Hattie, som jo også danner væsentlig baggrund i skolereformen. Når jeg er så fræk at skrive, at Robinson leverer bud på ”THE HOW”, så er det fordi det svært hentelige hos Robinson (og helt ikke-eksisterende hos Hattie) er ”THE WHAT”. Robinson går nemlig ikke ind og diskuterer uddannelseskultur, viden og læring, og slet ikke spørgsmål som: “hvad er det skolerne er sat i verden for?” og “Hvad skal de uddanne til?”

Der findes andre tilgange til ledelse af den innovative skole, der mere normativt går ind i sådanne dannelsesdiskussioner – både med fokus på skolernes dannelse, samfundets dannelse og elevernes dannelse. Tilgange, der for eksempel sætter fokus på ledelse af den kreative skole med fokus på kreativ læring, ser jeg som eksempler på skoleledelseslitteratur, der har fokus på ”THE WHAT”. Sanders (red.), 2011 ”Leading a creative school – initiating and sustaining school change” peger med et sådan afsæt på at:

  • Forandring er altid kontekstafhængig!
  • Pædagogisk ledelse af den kreative skole handler om at:
    • Diskutere uddannelsesprincipper og –formål
    • Understøtte en kollaborativ skolekultur med fokus på pædagogik
    • Bedrive skolekulturbevidst ledelse
    • Understøtte de ansattes læringsmuligheder
    • Udvikling af sammenhængende og understøttende ledelsespraksisser
    • Budgettere
    • Tids- og rammesætte
    • Delegere ansvar og bemande
    • Forbinde skolemiljøets aktører og lokalsamfundet

Forfatterne peger også på at forandringer både kan handle om ”pockets of change” og helskoleudvikling:

  •  At ændre elevernes læringsmåder (kreativ læring)
  • At ændre organiseringen af undervisningen (grænseoverskridende)
  • At ændre de måder læring evalueres på (flere kreative udfoldelsesmuligheder)
  • At ændre hvad der regnes for læring (at gå udover nationalt curriculum og de nationale test)
  • At ændre på sammensætningen af de professionelle aktører i skolen (fx bringe kunstnere ind)
  • At ændre skolekulturen
  • At ændre skolen som organisation

Ledelse af den innovative skole og skoleudvikling med it er et monster med flere hoveder. Den nye skolereform rummer både det målstyrede undervisningshoved der er repræsenteret her ved Vivienne Robinson, og det innovative læringshoved som er repræsenteret ved Sanders m.fl.

Den nye innovative skole i Danmark skal både lede med fokus på læringsmålstyret undervisning og en usikker fremtid. At navigere i det farvand forudsætter skoleledelse, der både prioriterer relevante udviklingslommer og hel-skoleudviklinger; kan mønstre en fleksibel og åben skole; kan undgå projektitis og for mange udviklinger der stritter for meget – i innovationens navn!; og understøtter relevante spredninger af erfaringer og praksisser fra udviklingslommer til helskoleudviklinger; samt skaber sammenhængende og kollektiv skoleudvikling, hvor både elevstemmer og medarbejderstemmer høres, og – ikke mindst – skaber tid og rum til fordybelse – både i læring og i skoleudvikling.

Ledelse af den kreative/innovative skole – har ifølge Sefton-Green, Thomsom, Jones og Bresler, 2011 ”The Routledge International Handbook of Creative Learning” to hovedspor:

IMG_3283

Man kan sige, at fokus på skoleudvikling med it også læner sig op ad disse hovedspor. Vi kan se forskning og udvikling fokuseret på udvikling af nye undervisningsformer og læremidler med it (det fylder meget i dag!), og vi kan se skoleudvikling med it, der er mere orienteret mod understøttelse af nydannelser af skolen (det fylder slet ikke tilstrækkeligt i dag!). Udvikling af nye undervisningsformer og læremidler med it forudsætter ikke et uddannelsesfokus, men et uddannelsesfokus (som defineret i ovenstående skema) rummer nødvendigvis udvikling af nye undervisningsformer og læremidler med it.

Skolebevægelser hænger til hver en tid sammen med skolernes udviklingszoner og –rum i hverdagen. Det er centralt, når man taler om skoleudvikling med it, at medtænke den enkelte skoles aktuelle udgangspunkt. Alle skoler hverken kan eller skal gøre det samme! De har forskellige grundvilkår for læring, kompetenceudvikling og skoleudvikling– forskellige nærmeste udviklingszoner.

Flytning

It-understøttet undervisning, læring og didaktiske (u-)muligheder afhænger af både nationale, regionale, kommunale og skolelokale infrastrukturer og forhold; og det er fx langt fra altid skolerne/lærerne selv der beslutter hvad de ønsker at arbejde med, når det gælder skoleudvikling (med og uden it). I min forskning i ledelse og organisering af skoleudvikling med it, har jeg blandt andet kigget på spørgsmålet: Hvordan skabes ejerskab og relevans på skoler i arbejdet med skoleudviklingen via udviklingsprojekter med fokus på it?

I den forbindelse peger jeg på Glokal ledelse som et ledelsesgreb, der tegner sig til at være centralt på de skoler, hvor skolerne selv oplever at arbejdet med skoleudviklingen via et udviklingsprojekt har været en succes.

Glokal ledelse handler i min brug om at kunne forbinde aktiviteter til ‘sig’ – dvs. til egne skoleaktiviteter, -aktører og –praksisser i hverdagen. Det handler om at kunne skabe lokal relevans og ejerskab. MEN, glokal ledelse kan både være et spørgsmål om at ”tilpasse sig”, og ”tilpasse det”. At tilpasse sig, kan illustreres med en McDonald’s metafor, hvor samme burger sendes ud i verden og adapteres lokalt. Når jeg understreger glokal ledelse som noget der konstruktivt understøtter arbejdet med skoleudvikling via udviklingsprojekter på skoler, så handler det om at skolerne bedriver glokal ledelse med fokus på at ”tilpasse det”. Det vil sige, at skolerne med afsæt i eget ståsted udpeger hvad der har relevans for dem og lader resten ligge. Man forsøger altså ikke ukritisk at spise hele burgeren og transformere omgivelserne, således at burgeren kan være der. Glokale ledelse handler set fra dette perspektiv om at transformere ved at skabe lokal relevans, ejerskab og forankring: 

  • At være relevant betyder her at være af betydning for… dvs. at være sammen-hængende med egen skole
  • Ejerskab handler om at gøre til skolens ejendom. Ejerskab er distribueret socio-materielt ud i forankringspraksisserne på skolen.
  • Forankringspraksisser handler om at ‘jeg’ gør det til ‘mit eget’. Kobler med ‘mit eget’.
  • Fokus på koblingspraksisser!

Mit fokus på glokal ledelse er baseret på erfaringer fra et stort nyligt afsluttet projekt om Grænseoverskridende Nordisk Undervisning (GNU) . Glokal ledelse har mange fremtrædelsesformer, men i udgangspunktet handler det om arbejdet med at relatere arbejdet med mere globale interventioner til sit eget. Ikke ved at tilpasse sig ’det globale’, men ved at have en egen identitet, som det globale kan relateres til. Udfordringen i en verden med fokus på innovation er at skolernes identiteter ikke altid står så skarpt skåret. Især hvis hverdagen på skolerne kommer til at handle om at galoppere til højre og venstre – alt efter hvordan kommuner og ministerium og andre nu synes det passer – uden at have blik for HVAD der egentlig er netop denne skoles identitet, ambitioner om dannelse og overordnede formålsrettethed. Når det er tilfældet, så bliver det svært at arbejde med glokal ledelse, sådan som jeg her fremhæver det.

Skoler har (ikke overraskende, men ofte overset):

  • Forskellige måder at gå ind i projekter på (indgange)
  • Forskellige måder at arbejde med projekter på (positioneringer i skolehverdagen)
  • Forskellige måder at forholde sig til projekter på (perspektiveringer)
  • Mange forskellige udgangspunkter, udviklingszoner og -rum – der eksisterer ikke ét rigtigt udgangspunkt!
  • Det skolerne kommer med (historik), der hvor skolerne står (aktualitet), der hvor skolerne forestiller sig at skulle hen (fremtid) spiller sammen i skoleudviklingen.

Jeg vil tillade mig et par grovkornede påstande her. Påstande i den forstand, at det såmænd er empirisk underbygget, men baserer sig på forskellige erfaringsgrundlag, af mere kvalitativ karakter: mange års forskning i feltet, og samarbejde med ca. 15 skoleledere fra i alt 13 skoler i Danmark, Norge og Sverige i forbindelse med to forskellige projekter, hvoraf der kun foreligger en rapport fra det ene (i skrivende stund):

Mange skoler har ikke nævneværdige forudsætninger for at arbejde med udviklingsprojekter, og da slet ikke, hvis de er internationale og involverer forskning. Mange skoler og skoleledere har ikke forudsætningerne for – eller nødvendigvis interessen – at kunne engagere sig i it-ledelse og it-pædagogisk ledelse. Eftersom at vi altid er på vej et nyt sted hen med it (fx nu også med øget og generelt fokus på den åbne skole) og dermed også fag og faglig læring, didaktik og pædagogik, så betyder det i praksis, at skolerne altid har en masse de skal lære.

Skolernes læring – at være den innovative skole

  • Skolerne skal lære at intervenere it-pædagogisk, -didaktisk og organisatorisk
  • Skolerne skal lære at synliggøre interventioner, udbytte, refleksioner
  • Skolerne skal lære at lære om egne svagheder og styrker
  • Skolerne skal opbygge kompetencer til skoleudvikling
  • Skolernes ståsteder og positioneringer i forhold til arbejdet med it og skoleudvikling har afgørende betydning for hvilke forankringer og tilblivelser der vil (kunne) udmønte sig lokalt på skolerne på forskellige tidspunkter.

Der stilles i dag meget store og modsatrettede krav til ledelse af den nye innovative læringsmålstyrede åbne og fleksible folkeskole med it og medier.

Hvis vi så vender tilbage til ICILS 2013, så er det interessant at denne undersøgelse faktisk vidner om hvad der formodentlig er hverdag med skoleudvikling på langt de fleste skoler i Danmark. Og her kan man med ICILS pege på, at der måske nok – generelt betragtet – har været fokus på udbredelse af it og på udvikling af undervisning med it, men ikke med fokus på skolens nydannelser! Tværtimod, konstaterer Jeppe Bundsgaard, så har udbredelse af it i skolen i Danmark – for denne gruppe 8. klasses elever – nok snarere været markeret af yderligere undervisning på række. Det er meget tankevækkende!  Men når vi så sætter ICILS resultaterne i samspil med skolernes forskellige forudsætninger, så forventer vi også – som jeg har forsøgt at illustrere her – meget af skolerne og af skoleledelse!

Jeg vil derfor slutte dette indlæg af med at pege på flere åbenlyse, men i praksis ofte alt for oversete frakoblinger, der nedbryder arbejdet med udvikling af innovative skoler og arbejdet med skoleudvikling med it:

Det er simpelthen umuligt at bedrive it-pædagogisk udvikling, hvis…

  • teknologien ikke virker
  • underviserne ikke har timerne til at forberede sig og kan arbejde med og/sammen om udviklingen
  • projektdeltagerne ikke har eller opnår kompetencerne til at engagere sig i aktiviteterne og udviklingen
  • skoleledelsen ikke har eller opnår relevante kompetencer til at engagere sig i aktiviteterne og udviklingen
  • projektdeltagere inkl. skoleledelsen ikke kan engagere sig i aktiviteterne, set i forhold til deres forskellige nærmeste udviklingszoner og udviklingsrum.
  • Projektdeltagerne ikke kan sætte sig ind i den it-pædagogiske udvikling og engagere den i relation til deres arbejde og muligheder i skolehverdagen.

Hvad tænker du?

On-Line writings – Copyright

The online writings on this website may be cited or briefly quoted in line with the usual academic conventions. You may also copy or download them for your own personal use. However, the writings must not be published elsewhere (e.g. to mailing lists, bulletin boards etc.) without the author’s explicit permission. Please note that if you copy my writings you must:

• include this copyright note

• you should observe the conventions of academic citation in a version of the following form:

e.g. Hansbøl, Mikala: “Udfordringer ved ledelse af den innovative skole”, published at Mikala’s Klumme – A researcher’s blog: http://mikalasklumme.wordpress.com/2014/12/18/udfordringer-ved-ledelse-af-den-innovative-skole/. Version 18th December 2014. 

h1

Education Lab har fået blog

October 21, 2014

Education Lab – forskningsprogram for teknologi og uddannelsesdesign har fået blog :-). I fremtiden vil jeg således også blogge sammen med mine Education Lab kollegaer.

h1

Ledelse af grænseoverskridende undervisning

October 6, 2014

Afsluttende rapport fra GNU-ledelsesaktiviteterne og ledelsesforskningen i det treårige projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning.

GNU-projektet er et bruger-drevet udviklingsprojekt, hvor 14 nordiske skoler i samarbejde med forskere fra 5 professionshøjskoler i Danmark, Norge og Sverige har udviklet, planlagt, afprøvet og videreudviklet fælles grænseoverskridende nordiske undervisningsaktiviteter i fagene modersmål, science/naturfag, historie/samfundsfag og matematik – understøttet af nye teknologier. Konkret har projektet etableret en række virtuelle ”nordiske klasser”, hvor svenske, norske og danske elever er blevet undervist samtidigt af en fælles gruppe af nordiske lærere.

Denne rapport præsenterer arbejdet med skoleudvikling via grænseoverskridende nordiske undervisningsaktiviteter, og rapporten er først og fremmest skrevet til skoler, skoleledere og kommunale aktører.

h1

Ny teknologi i velfærdsprofessioner

August 30, 2014

I begyndelsen af september udkommer Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 2014 med et temanummer om Ny teknologi i velfærdsprofessioner. Temanummer redaktører: Marianne Brodersen, Bodil Øster og Mikala Hansbøl (gæsteredaktør)

Læs redaktionel indledning

Artikelbidrag:

Kasper Schiølin: Digitaliseringen af daginstitutionerne – hvorfor ikke bare lade være?

Søren Langager: Velfærdsteknologi og handicap – øget frihed til mindre samvær?

Lene Storgaard Brok og Vibeke Schrøder: Hvordan ændrer teknologier læreres praksis, og hvad skal lærere lære om teknologi i lærerarbejdet?

Mikala Hansbøl: Flere veje til at begribe og håndtere teknologi i professionsarbejdet.

I forlængelse af udgivelsen afholdes et åbent debatarrangement den 2. oktober kl. 16.30-19.00 i Festsalen på DPU, hvor temaet ‘levendegøres’ ved korte oplæg fra skribenter og fælles diskussion med hinanden og ‘publikum’.

Håber vi ses :-)

 

h1

Projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning afslutningskonference

August 15, 2014

Konferencen formidler de vigtigste erfaringer fra projekt Grænseoverskridende Nordisk Undervisning med henblik på at inspirere andre skoler til at gå i gang med et grænseoverskridende undervisningssamarbejde understøttet af digitale teknologier.

Elever, lærere, skoleledere og forskere fra Norge, Sverige og Danmark fortæller om:

  • Digitale potentialer, organisatoriske udfordringer
    og et grænseoverskridende samarbejde i
    matematik, science, modersmål og historie/samfundsfag fra 4.-7. klassetrin.

Torsdag den 11. september, 2014 kl. 09.00-14.00

Roskilde Kongres- & Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde

Det er gratis at deltage. Informationer om program og tilmelding. Bemærk seneste tilmelding 17. august.

Det er muligt at tilgå tre af konferencens oplæg over nettet, idet disse oplæg livestreames. Ved tilmelding til konferencen markeres dette ønske. Online deltagerne får pr mail tilsendt et link til det online konferencerum, hvor oplæg kan tilgås på konferencedagen.

h1

Everyday complexities and sociomaterialities of learning, technology, affects and effects

August 15, 2014

August 29. I will present my paper “Everyday complexities and sociomaterialities of learning, technology, affects and effects” at the On the Definition of Learning konferencen in Odense, Denmark.

The paper starts out with the challenge of establishing and researching relationships between educational design, digital technology and professional learning.

My abstract is attached here: Abstract_everyday complexities and sociomaterialities of learning_OntheDefinitionOfLearning_2014_mikh

h1

Nye it-relaterede vejledningsdesigns og læringsmuligheder

August 15, 2014

forside_01_2_3_uden_logo

Den 9. september holder jeg oplæg om nye it-relaterede vejledningsdesigns og læringsmuligheder på eVejledningskonferencen “Skal vi digi-tale?”:

09.50-10.50: Nye it-relaterede vejledningsdesigns og læringsmuligheder ved Mikala Hansbøl

Hvordan kan vejledningsfeltet arbejde med nye vejledningsdesigns og it-relaterede ommøbleringer af vejledningens læringsrum og – praksisser.

Der eksisterer store mængder forskning i relationer mellem it og læring, men ikke tilsvarende mængder erfaringer med og viden om konsekvenserne af de nye e-vejledningspraksisser og e-vejledningsdesigns for de vejledningssøgende. Da dansk uddannelses- og erhvervsvejledning netop bygger på en pædagogisk og læringsorienteret tradition, forsøger Mikala derfor i sit oplæg at placere arbejdet med udvikling af nye vejledningsdesigns og læringsmuligheder i forhold til feltet teknologi og uddannelsesdesign.

Digitale teknologier kan betragtes som nogle af de nye “møbler” i vejledningens læringsrum, som bidrager til ommøbleringer i professionsfeltet.

Oplægget tegner konturerne til et felt, vi lidt friskt kunne kalde for “teknologi og uddannelsesdesign i vejledningen”.

Information om hele programmet og tilmelding kan findes her.

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Join 293 other followers